Jeanne Boel lurer tricks af
Der er ingen tvivl om, at Jeanne Boel har fingeren på revypulsen, foruden selv at medvirke i flere af dem, så har hun også prøvet kræfter med at instruere dem. Men efter denne revysæson, så skal hun og hendes mand Klaus Kristensen også lære, hvordan man driver forretning på Sønderborg Sommerrevy.
- Vi kan jo godt finde ud af at lave revy, men nu skal vi også lære at drive forretning på revy, og det ved Leif og Johnna en masse om. Så overtagelsen bliver en glidende overgang, men jeg tror, at det er den rigtige vej og den rigtige udvikling for os, fortæller Jeanne Boel, da BILLED-BLADET møder hende til premieren på Odense Sommerrevy.
Mere frihed
Heldigvis kender Leif og Johnna Mailbom alle de gode revy tricks, som de skal lære fra sig over fire år inden, at det endeligt er Jeanne Boel og hendes mand, der står i spidsen for revyen.
Selv om det kan være svært at erkende, så måtte Leif og Johnna Maibom indse, at alderen trykker, og at de nu ønsker sig lidt mere frihed, end de tidligere har haft.
- Det er noget helt nyt, og vi er jo ikke unge mere. Vi glæder os meget til at selv at kunne bestemme og måske tage på en smuttur til Paris eller nyde den ekstra tid i vores sommerhus, fortæller Leif Maibom, der dog stadig vil skrive tekster til diverse revyer.
LÆS MERE: Revyen i Sønderborg er et hit