Læs også
Jytte Abildstrøm hyldet med egen flise og sang af Peter Mygind
Peter Mygind deler trist nyt: Hans mor, skuespiller og teaterleder Jytte Abildstrøm, er kommet på hospice.
– Jytte er på Hospice tæt på os, så Peter, resten af familien og hendes mange venner kan holde hende i hånden hver dag. Jytte og vi er dybt taknemmelige for, at der findes Hospice i Danmark. Jytte får den bedste pleje af det mest omsorgsfulde personale, man kan forestille sig. Jytte føler, hun er på en sky, som nok snart flyver til himmels, skriver Peter Mygind og hans hustru Lise Mühlhausen i en fælles meddelelse til BILLED-BLADET.
Jytte Abildstrøm, der fyldte 90 år i marts, modtog tidligere på året Teaterflisen 2024, som er Danmarks svar på ”Walk of Fame”.