Kirsten Lehfeldt om Søs' kræftsygdom: Afmagten var hård

Kirsten Lehfeldt og Søs Egelind lærte hinanden at kende i 1982 i forbindelse med forestillingen »Lærenemme Rita«, og et par år senere kom de til at lave satireudsendelsen »Klikk« sammen.

– Vi vidste bare, at vi gerne ville lave noget mere sammen, og hvilken slags komik det skulle være. Vi ville den dér pointeløse komik, som egentlig var en form for datidens standup.

– At vi gik ind og spillede Carsten og Helge på scenen, var i virkeligheden en reaktion på, at vi syntes, mænd kunne få lov at smide mange flere ting ud over rampen end kvinder. Kvinder blev gerne puttet i de pæne kjoler og op på en høj hæl og kom til at sige søde, pæne ting, mens de var lidt sexobjekt samtidig.

LÆS OGSÅ: Søs Egelind: Hvorfor skulle jeg glemme, at jeg har været syg

Intet er tilfældigt

Da pludselig kræftsygdommen kom og ramte Søs hårdt, påvirkede det også Kirsten.

– Jeg kan huske, hvor drænet jeg følte mig, og hvordan afmagten sled følelsesmæssigt. På et tidspunkt havde jeg simpelthen brug for hjælp, og da begyndte jeg at blive healet. Det var lige, hvad jeg havde brug for. Jeg tror på, når man beder om hjælp, så får man hjælp, og når man har brug for hjælp, så kommer hjælpen. Pludselig møder man de mennesker, man skal møde. Jeg tror egentlig ikke, at noget som helst er tilfældigt i dette liv.

LÆS OGSÅ: Her er 9 kendte, danske kvinder, der knækkede cancer!

Hvad vil jeg huskes for?

– De anfægtelser, jeg røg ud i, da Søs blev syg, gjorde, at jeg selv begyndte at gøre mig nogle tanker om, hvordan jeg levede mit liv: Hvad vil jeg gerne huskes for engang? Er det for at have stået og været sjov på en scene? Eller er det for at have været der for mine nærmeste? Det er de nære relationer, der skal opprioriteres. Arbejdet kan være nok så vigtigt. Men det vigtigste i vores liv er de nærmeste og det nære.

– Det kan man nemlig godt glemme. Især hvis man har travlt og har gang i noget spændende. For det er jo sjovt at lave karriere. Og når man ovenikøbet er dedikeret og elsker sit arbejde, og det, man gør, er accepteret af mand og børn, så kræver det altså noget af én lige at bremse toget. Men det betaler sig.

– Nu, hvor jeg er blevet ældre, kan jeg også se, at jeg selvfølgelig ikke skal løbe så stærkt, som jeg gjorde, da jeg var 35. Det er naturstridigt. Andre skal tage over. Andre skal løbe videre med stafetten.

LÆS OGSÅ: Ghita Nørby vil altid være bange for at blive ramt af kræft igen

SE BILLEDERNE AF MAKKERPARRET SØS OG KIRSTEN I GALLERIET HEROVER