Kurt Ravn gjorde det for 29 år siden – snart gør han comeback
Den 76-årige skuespiller Kurt Ravn har prøvet lidt af hvert i sin karriere.
Hans CV består af store ikoniske roller i ”Matador”, ”Tryllefløjten” og senest i ”Sommerdahl” som skurken Otto.
En ting, som skuespilleren tidligere har bedrevet i sin karriere, vender han tilbage til næste år.
Det er 29 år siden, at Kurt Ravn var en del af Tivolirevyen.
I 2025 gør han comeback, når han deler scenen med Linda P., Søs Egelind og Thomas Warberg, der alle medvirker i den nye revy.
Derudover består holdet også af Xenia Lach-Nielsen som sangerinde, og den er instrueret af Mads M. Nielsen med Mathias Grove som kapelmester.
Kurt Ravn blev uddannet skuespiller i 1973, hvor han siden har begået sig i musicals, tv-serier og film.
Foruden Tivolirevyen har han også tidligere i sin karriere medvirket i blandt andre Aarhus revyen i slutningen af 1980’erne.
Så det bliver altså noget af et comeback, når den 76-årige skuespiller igen kaster sig ind i revygenren.
Kurt Ravn og resten af revyholdet kan ses på revyscenen, når Tivolirevyen får premiere den 5. juni 2025.
Billetter kan købes allerede fra den 11. september 2024.