12. feb. 2022
Af Luise Marie Bekker

Lisbet Dahl: Savner Ulf

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/lisbet_ulf_hoeien_stor_beskaaret.jpg
Foto: Martin Høien
Lisbet Dahl skal til at i gang med arbejdet med årets Cirkusrevy og kommer til at mangle Ulf Pilgaard

Lisbet Dahl har meldt ud, at Cirkusrevyen 2022 bliver hendes sidste.

Sidste år var det Ulf Pilgaard, der trak sig tilbage fra revyen efter 40 sæsoner.

- Cirkusrevyen kommer til at køre, som den plejer, men vi kommer til at mangle Ulf. Sådan er livet jo. Der sker nogle ting, når man bliver ældre. Sådan er det, siger Lisbet, 75, til BILLED-BLADET.

Lisbet Dahl: Dejligt at komme tilbage

Lisbet Dahl, der både er instruktør og skuespiller, er lige nu biograf aktuel i filmen "Du som er i hilmen".

Hun går i gang med arbejdet på revyen 1. marts.

- Det bliver sikkert godt, men jeg aner intet på revyen på nuværende tidspunkt, siger hun.

- Det bliver stille og roligt, og så kommer der nok en revy til maj.

Ud over Lisbet Dahl består holdet af Niels Olsen, Merete Mærkedahl, Henrik Lykkegaard og Carsten Svendsen.

https://imgix.billedbladet.dk/hold_henrik_petit_lille_beskaaret.jpg
Foto: Henrik Petit

- Det bliver dejligt at komme tilbage, for vi har det rart sammen, siger Lisbet om holdet.

Lisbet Dahl blev sygemeldt

Lisbet blev i begyndelsen sidste år sygemeldt med stress sidste år og nåede ikke tilbage til revyen.

At trække stikket og få et hvil ser hun intet positivt i.

- Det var ikke positivt, at jeg skulle stoppe i cirkusrevyen, men når lægerne siger, det er det eneste fornufttige at tage et hvil, så gør jeg det, for jeg er jo ikke dum – ikke så dum i hvert fald, smiler hun.

Men hun tager altså lige en sidste revy med, inden hun også takker af.

Læs mere om: