Maria Lucia mistede sin far: Det var kaos
Danskerne lærte Maria Lucia at kende, da hun i 2003 vandt TV 2-programmet Popstars, og det blev begyndelsen på en karriere som sangerinde og som skuespiller. Hun har haft roller i musical-succeserne Aladdin, Skønheden og Udyret og West Side Story, ligesom hun har vundet en Reumert for sin rolle i Wicked.
Men det er ikke kun de mange roller og den flotte hæder, der har gjort hende til hvad hun er i dag. I 2009 mistede hun sin far, der blev 56 år, og den oplevelse har i høj grad været med til at farve hende.
– Min far var en kæmpestor faktor i mit liv. Han var den vildeste støtte og klippe. Og lige pludselig at skulle leve videre med en viden om, at han ikke er her længere, det har gjort mig ældre og stærkere meget hurtigt. Men jeg tror så i øvrigt på, at han er der et sted åndeligt. Det er det, der holder mig glad kørende, siger hun til SØNDAG og tilføjer:
– Den pige, jeg var for ti år siden, er jeg ikke mere. Når man har fået en så gennemskærende sorg med sig, gør det noget ved ens tyngde som menneske og ved måden, man anskuer verden på. For mig betød det for eksempel også, at pludselig blev det nogle gange svært for mig at stå på scenen, hvad det aldrig før havde været, siger hun.
Reaktionen kom først tre år senere
Maria Lucias far døde i maj 2009. Men først tre år senere, i sommeren 2012, kom reaktionen for alvor.
Den sommer medvirkede hun i musicalen Chess i Aarhus. Hun er lige kommet tilbage til anden halvdel af spilleperioden efter en sommerpause, da det pludselig er, som om kroppen ikke kan kapere mere.
Hun får angstanfald. En depression lægger sig oveni. Hendes stemme forsvinder. Hun må aflyse alt. Forestillingerne om aftenen på Aarhus Teater. Prøverne om dagen på Fredericia Teater, hvor hun senere skal spille musicalen Aladdin.
Der går ti dage, før stemmen kommer tilbage. Hun klarer lige akkurat at gennemføre de sidste forestillinger på Aarhus Teater, men prøverne i Fredericia magter hun ikke.
Har sagt ja til for meget
Først da forestillingerne i Aarhus er færdige, flytter hun til Fredericia og slutter sig til holdet dér.
– Det var kaos, og det var ren overlevelse, det, jeg var igennem i Aarhus. Men da jeg så flytter til Fredericia, bliver det til lange gåture og løbeture, til smuk natur og vand, til fred og ro og bare at gå i zen med tingene. Og lige så langsomt begynder jeg at komme mig og kan lægge de piller væk, som har hjulpet mig mod angstanfaldene. Efterhånden kan jeg også trække vejret normalt igen og har ikke længere en vejrtrækning, der sidder helt oppe i halsen, hvilket jo selvsagt er noget af et problem for en sanger, fortæller hun.
Hele oplevelsen kalder hun for sit wake-up call, fortæller hun:
– Det wake-up call, jeg fik, fik mig også til at indse, at jeg alt for længe bare havde sagt ja til alting. Jeg vil jo gerne det hele. Men det dur ikke at negligere, som jeg har gjort i flere år, at jeg har brug for ferie og for at komme væk. I det mindste skal jeg give mig selv 10-14 dage minimum én gang om året, hvor jeg bare ligger på ryggen og laver ingen verdens ting. Ellers brænder jeg sammen. Og det har været vigtigt for sådan én som mig at lære.