Midt om natten-holdet: Derfor elsker vi Gasolin
”Midt om natten”-fortællingen får snart nyt liv, når Koncertsalen i Tivoli den 15. marts har premiere på musical-versionen af filmen fra 1984.
Indtil da lader det stjernespække hold op ved at fortælle om deres store passion for Gasolins musik, der har præget deres barn- og ungdom.
- Kim Larsen og Gasolins musik er speciel for danskerne, fordi det både er folkeligt, men så har det også sin egen rockstil, siger Lise Baastrup i et videoklip, BILLED-BLADET har fået lov at bringe.
Kim Larsen illustrerer billeder gennem musik
Skuespilleren spiller rollen som Susan Himmelblå i musicalen og skal altså dermed varetage en stor arv fra Birgitte Raaberg, der i sin tid spillede rollen.
Hun spiller overfor Gustav Wolter, der har rollen som Benny, og han mener, at Kim Larsen har haft en særlig evne til at illustrere smukke billeder igennem sin musik.
På den måde lykkes han med at tale til publikum igennem musikken, og det er Gustav Wolter en stor fan af.
Publikum kunne relaterer til Gasolin
Også Pernille Højmark medvirker i musicalen i rollen som Kranen og Molly, og hun husker Gasolin som et meget nyt rockorkester.
Da bandet tog fart i 1970’erne ramte det lige ned i noget, som mange mennesker kunne relatere til, og det gjorde det populært.
Sidst men ikke mindst slår musikeren Jimmy Jørgensen, der skal spille rockleder, fast, at han betragter Gasolin som en del af Danmarkshistorien.
Se holdets videoklip her: