Morten Kjeldgaard om ny musical: En helt speciel oplevelse
Dansestjernen Morten Kjeldgaard har de sidste tretten år lavet musicals, så han ved efterhånden, hvad det handler om.
Næste år skal Morten Kjeldgaard spille med i ”Vild med dans – the musical”, og han fortæller, at denne gang bliver det noget helt specielt.
- ”Vild med dans”-verdenen er så vild og kontrastfyldt. Man går fra at være på kanten af gråd og så til at man næste er det lykkeligste i verden, fortæller Morten Kjeldgaard og tilføjer.
- Og så bliver det selvfølgelig en helt specielt oplevelse, fordi jeg skal spille mig selv.
Ukendte dansere
I ”Vild med dans – the musical” skal Morten Kjeldgaard, Michael Olesen og Asta Björk spille sig selv som professionelle dansere, mens deres nydansere skal forestille at være helt almindelige danskere.
I musicalen er det nemlig første gang, det ikke er kendisser, der får lov til at danse hver fredag, og det koncept er Morten Kjeldgaard vild med.
- Hvert år i ”Vild med dans” skriver folk til os: ”Hvornår må vi være med?”, og det var noget af det, jeg faldt allermest for ved denne musical. Det er eddermame godt set, siger Morten Kjeldgaard.
"Vild med dans - the musical" har premiere den 22. februar 2020.