21. nov. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Musical hyldede afdøde Natasja: Nu vender den tilbage

Natasja.
Natasja.
Foto: Michael Barrett Boesen/Ritzau Scanpix
Den populære musical ”NATASJA” vender tilbage i 2024.

Sangerinden Natasja Saad døde på tragisk vis i en bilulykke i 2007, blot 32 år gammel.

I sommeren 2023 kunne man opleve Natasjas livshistorie i musicalen ”NATASJA”, hvor hendes sange atter blev vækket til live.

”NATASJA” var udsolgte i Operaen, men hvis man gik glip af forestillingen, eller blot ønsker at gense den, har man nu muligheden.

Lion Musicals afslører nemlig, at man i 2024 igen kan opleve den anmelderroste musical – denne gang på Danmarksturné.

I en pressemeddelelse oplyser Lion Musicals, at der er repremiere på musicalen den 25. oktober 2024 i Tivolis Koncertsal. Herefter kommer forestillingen forbi Aarhus, Aalborg, Vejle og Ringsted.

På scenen er et hold af kendte musikere klar til at hylde den elskede sangerinde. Cisilia Ismailova, Roberta Hilarius Reichhardt, Feven Geles, Pharfar, Caroline Henderson og Trine Appel er alle på rollelisten til ”NATASJA”.

Den populære musical er instrueret af Nikolaj Cederholm. Clemens Telling står bag manuskriptet og nye sange til historien. Forestillingen byder naturligvis også på en lang række af Natasjas egne udødelige hits.

Læs mere om: