28. maj. 2022
Af Majken Munk

Pia Kjærsgaard er med i Cirkusrevyen: Sådan reagerer hun på parodien

Pia Kjærsgaard og Henrik Thorup
Pia Kjærsgaard og Henrik Thorup
Foto: Martin Høien
Politiker Pia Kjærsgaard er ofte blevet parodieret i revyer i årenes løb, og hun er også omdrejningspunkt for en sketch i årets Cirkusrevy.

Pia Kjærsgaard og hendes mand Henrik Thorup var blandt de mange gæster til premieren på Cirkusrevyen.

De er ofte gæster, når de danske revyer har premierer.

Særligt for Pia Kjærsgaard er hun ofte også med i diverse revyer.

Parodieres af Pernille

Da Pia Kjærsgaard ankom til premieren, havde hun en idé om, at hun var genstand for sjov i Cirkusrevyen.

- Det var jo Lisbet Dahl, der skulle have spillet mig, men nu er det jo nok Pernille Schrøder, fortalte hun indledningsvist før forestillingen.

Hun uddybede, at hun havde set et billede, hvor hun og partifællen Morten Messerschmidt blev portrætteret i form af Lisbet Dahl og Henrik Lykkegaard.

Da Lisbet Dahl blev sygemeldt og trak sig, blev det i stedet Pernille Schrøder, der overtog rollen som Pia Kjærsgaard.

https://imgix.billedbladet.dk/_mho3782_iartiklen.jpg
Henrik Lykkegaard som Morten Messerschmidt og Pernille Schrøder som Pia Kjærsgaard i Cirkusrevyen.
Foto: Martin Høien

Det er sjovt

Pia Kjærsgaard er efterhånden en erfaren kvinde udi parodiering, for det er sket ofte.

Heldigvis tager hun det med et smil.

- Nu har jeg været på Christiansborg i 38 år, og jeg har oplevet lidt af hvert, så det her er i den sjove afdeling, fortalte hun.

Ikke ondskabsfuldt

Faktisk synes Pia Kjærsgaard kun, det er sjovt, så længe det er gjort med en vis kærlighed.

- Det er stadig sjovt at blive portrætteret, hvis det er med et kærligt blik. Man kan sagtens sidde og tænke: ”Hold da op!”. Bare det ikke er ondskabsfuldt, og det har jeg ikke oplevet, så det er fint, fortalte hun.

Cirkusrevyen kan opleves helt frem til den 21. august 2022.

Læs mere om: