Premiere på musical om dronning Margrethe: Kendte ankommer til Det Kongelige Teater
Fredag aften er den røde løber rullet ud på Det Kongelige Teater, hvor kendte ankommer til stor premiere.
For endelig kan Gamle Scene lade tæppet gå for musicalen ”Margrethe”, der – med den afslørende titel – tager udgangspunkt i dronning Margrethe liv.
Musicalen er skabt i anledningen af dronningens 50 år på tronen – et jubilæum majestæten fejrede sidste år. Som publikum bliver man taget med tilbage til dronningens barndom og følger hende gennem livet.
I efteråret kunne teatret så afsløre, at det er de tre skuespillerinder Ulla Henningsen, Xenia Lach-Nielsen og Emilie Groth, der har de bærende roller som dronning Margrethe.
Derudover spiller Peter Schrøder, Morten Lützhøft og Sebastian Gil Harris rollerne som prins Henrik.
Se billederne fra rød løber øverst i artiklen.
Musicalen spilles på Det Kongelige Teater fra den 23. juni 2023, i ODEON i Odense fra den 17. august 2023 og i Musikhuset Aarhus fra den 29. august 2023.