25. feb. 2025
Af Helle Skram de Fries

Pusle Helmuth slår fast: Nægter at give op

Pusle Helmuth.
Pusle Helmuth.
Foto: Hanne Juul.
Den 62-årige lægesekretær har ikke opgivet sin skuespillerkarriere.

Som lille var Pusle Helmuth en stor barnestjerne, der især blev kendt og berømt for at medvirke i ”Min søsters børn”-filmene.

Hun debuterede som bare treårig i 1966 i ”Min søsters børn”. Året efter var hun med i ”Min søsters børn på bryllupsrejse” og i 1968 ”Min søsters børn vælter byen”.

I 1969 medvirkede Pusle Helmuth i filmen ”Ta’ lidt solskin”, inden ”Min søsters børn når de er værst” i 1971, som blev den sidste for Pusles vedkommende.

Siden har der været meget stille, hvad skuespillet angår, og i dag arbejder Pusle som lægesekretær.

Pusle Helmuth.
Pusle Helmuth.
Foto: Hanne Juul.

Karrieren er ikke slut

Ved premieren på ”Strictly Ballroom – The Musical” 20. februar, slog hun dog fast, at karrieren ikke er slut.

- Min karriere behøver ikke slutte bare fordi, jeg er fyldt 62. Jeg har gang i et samarbejde med Jan Hertz om noget nyt. Og jeg tager også ud og holder foredrag.

Pusle Helmuth.
Pusle Helmuth.
Foto: Hanne Juul.

Instruktør og skuespiller Jan Hertz har Pusle kendt i mange år – blandt andet gennem sin far Frits Helmuth.

Her er Pusle foran billeder sig selv som lille sammen med sine forældre, Jeanne Darville, der døde i 1995 og Frits Helmuth, der døde i 2004.

Pusle Helmuth foran væggen med billeder af hendes forældre og hende selv som lille.
Pusle Helmuth foran væggen med billeder af hendes forældre og hende selv som lille.
Foto: Hanne Juul.

I Falkonersalen glædede Pusle sig til premieren.

- Det er jo musik og dans, som jeg elsker, lød det fra Pusle Helmuth, der heller ikke har opgivet drømmen om at deltage i ”Vild med dans”.

- Det har jeg ønsket i mange år, så det sker nok ikke. Men skulle de ringe, så får de et klart ja, forsikrede Pusle med et smil, inden hun gik ind i salen for at se musical.

Mere om: