Rørt Lisbet Dahl hyldet på stor premiereaften: Det var helt vildt!

Det var Lisbet Dahls store aften, da der torsdag aften endelig var premiere på Tivolirevyen i Glassalen i Tivoli.

Efter sygemeldinger i Cirkusrevyen, stod hun endelig på revyscenen igen.

– Det var fantastisk. Det er det samme, hver gang man laver sådan en stor revy. Man er spændt, og det er lidt som at spille i lotteriet – man ved aldrig rigtigt, hvordan det bliver. Og der har selvfølgelig været diskussioner, men det lader til, at det er gået ok, sagde hun afmålt om aftenens præstation efter premieren.

Lisbet Dahl: Det betyder meget for mig

Anderledes begejstret var hun for publikums engagement.

Det var tydeligt, at Lisbet var i centrum, og der var meget kærlighed sendt fra dem til hende hele forestillingen igennem.

– Det var helt vildt! Jeg blev glad, da de klappede, da jeg kom ind, for det fortæller, hvor meget de holder af mig, og det betyder rigtig meget for mig. Det er meget rørende, at de klappede så meget.

Hyldet af holdet

I begyndelsen af anden akt blev hæderen til Lisbet cementeret i nummeret med den enkle titel "Hyldest".

Den 77-årige levende legende var i centrum i nummeret, hvor de andre medvirkende sang om hendes strålende karriere – og hendes mange børn og mange mænd.

– Det er Linda P., der har skrevet den, fordi jeg skulle hyldes, siger Lisbet og fortæller om sin reaktion, da Linda kom med sin idé til nummeret.

– Jeg sagde. "Ej, det kan vi da ikke. Vi må finde på noget andet", men til sidst tænkte jeg: Vi gør det bare.

Svært at holde tårerne tilbage

Efter forestillingen sagde Lisbet tak for i aften til publikum, og tårerne kunne hun ikke holde tilbage.

– Det var svært at komme igennem, smilede hun.

Men ingen ved, om det bliver Lisbets sidste revy.

Hun plejer jo at vende retur som fugl Fønix.

Og noget kunne tyde på, at hun står i Tivoli til næste år igen.

Med den velkendte sketch "Humørbomben" fik Lisbet i hvert fald sunget: "Vi ses bare til næste år" til stor jubel for publikum.

Da BILLED-BLADET spurgte ind til det, var der dog intet entydigt svar.

– Det lyder sådan, men nu må vi se, hvad der sker …