Sikke et par: Læs det sidste interview med Preben Kaas og Jørgen Ryg her

Første gang, Jørgen Ryg og Preben Kaas mødes, er i 1957 på et hotel i Ringkøbing.

Jørgen Ryg turnerer med en forestilling, der hedder “Seks kammerater”, Preben Kaas med en HK-revy.

Bagefter er der bal, og Preben Kaas spiller bas, Jørgen Ryg trompet.

De to unge gutter ender tre år senere tilfældigt ved siden af hinanden ved en læseprøve på ABC-teatret.

De sidder og pjatter, og direktør Stig Lommer smuglytter til parrets gensidige drillerier.

Bingo!

Her har revydirektøren sit næste komikerpar efter Dirch Passer og Kjeld Petersen.

Til de unge herrers held er pladsen som Danmarks sjoveste komikerduo ledig, efter at Kjeld og Dirch er gået hver til sit, og de står snart på scenen i et nummer, der helt enkelt hedder “Jørgen og Preben”.

Succesen er til at føle på.

Makkerparret stryger til tops, og alle ved nu, hvem Preben Kaas og Jørgen Ryg er.

Bægeret flød over

Men der sker ting imellem parret, som publikum ikke ser.

De begynder at slide på hinanden.

De har i årevis brugt dag og nat sammen.

Små kontroverser bliver til skænderier i garderoben, og ifølge biografien om Preben Kaas “Det bli’r vinter førend man aner” kan Preben ikke have det i sig, at Jørgen er arbejdssky og ofte kommer for sent til prøverne.

Rygs berømte, mumlende replik, som publikum tilbeder, er oftest et resultat af, at han ikke kan huske, hvad han skal sige.

Dråben, der får det famøse bæger til at flyde over, kommer en aften i en sketch, hvor Jørgen på scenen kommer med tydelige stikpiller til Preben om Prebens affære med den unge Lommer-pige Anne Mari Lie.

Efter tæppefald lyder det:

“Du er fyret”.

“Den er mægtig”.

På scenen sammen i Cirkusrevyen

Jørgen udtaler, at han og Preben aldrig mere kommer til at stå på en scene sammen.

Men som vi ser det i TV 2’s “Dansegarderoben”, kommer det ikke til at holde stik.

De står på scenen sammen igen i Cirkusrevyen i 1975, men Jørgens hukommelse er ikke blevet bedre.

Han har stadig svært ved replikkerne, og det bliver hans eneste og sidste år i revyen.

Striden imellem de to stikker dog ikke dybere, end at de i 1979 mødes en sidste gang til et interview til BILLED-BLADET.

Jørgen har fået strubekræft og kan ikke gennemføre en farcerolle på Klaus Paghs ABC Teatret.

Rollen går til Kaas i stedet.

To år senere dør de begge med få måneders mellemrum.

Interviewet kan du læse i sin fulde udstrækning herunder:

Du er min redning gamle ven

– Næh, hvor er jeg glad for at høre din milde røst, Jørgen. Jeg kan høre, det går fremad. Du snakker næsten som i gamle dage.

– Joh, dav, Preben, og tak skal du ha’. Det er skønt, du kan høre det. Jeg synes også selv, det går fint.

Jørgen Ryg og Preben Kaas er sammen igen. Ikke på scenen, men hjemme hos Jørgen Ryg i Brønshøj. Men selvfølgelig står der teater på programmet. De er begge stærkt optaget af ABC’s opsætning af “Den kyske levemand”. Jørgen Ryg havde glædet sig til at spille titelrollen i stykket, men det sætter hans kræftsygdom en stopper for. I stedet overtager Preben Kaas rollen.

Da teaterdirektør Klaus Pagh ringede til Preben Kaas og bad ham træde til, gjaldt Prebens første tanke Jørgen Ryg. Han ville ikke sige ja tak, før Jørgen havde givet grønt lys.

Preben Kaas: – Jeg ønskede at have rene linjer, og jeg ville for alt i verden ikke gøre Jørgen ked af det. Jeg vidste jo, det var hans rolle.

Jørgen Ryg: – Ja, du optrådte som en god kammerat, Preben. Men vi to har nu også altid haft rent mel at puste med! Vi kender hinanden ud og ind, og derfor er jeg glad for, at Klaus Pagh har kaldt dig til undsætning. Det er den bedst tænkelige løsning. Du er den eneste herhjemme, der kan klare rollen. Jeg er sikker på, at du vil gøre det brandgodt. Du er min redningsmand.

Preben Kaas: – Tak skal du ha’, gamle ven. Jeg er glad for, du har tillid til mig, men jeg bliver nu nok nødt til at ringe og spørge dig til råds af og til, når vi går i gang med prøverne om en måneds tid. Du og Dirch er vore største komikere. Du ved, hvordan det skal være.

Jørgen Ryg: – Selvfølgelig må du ringe. Alt det du vil. Men du har egentlig rigtig godt af, at du skal til at gå til prøver nu. Jeg hader prøver. Det er det værste ved at være skuespiller. Når jeg har fået præsenteret en rolle, har jeg tit sagt: “Den ka’ jeg godt li’, men jeg gider sgu’ ikke lære den.” Det er et surt slid. Jeg kan huske, da jeg spillede “Den kyske levemand” sammen med John Price. Han sagde altid … nåh, næh. Det må jeg vist hellere lade være med at sige noget om. Men morsomt var det nu.

Preben Kaas: – Jeg skal jo spille sammen med Bjørn Puggaard-Muller.

Jørgen Ryg: – Ja, det kan ikke være bedre. Jeg har aldrig set den mand dårlig i en rolle. Han er utrolig. Jeg ved, I vil få noget godt ud af det. Jeg vil også ind og se jer, men jeg kommer ikke til premieren nytårsaften. Det lover jeg dig, Preben. Du skal ikke stå på scenen med visheden om, at jeg sidder nede i salen og følger dig med kritiske øjne.

Preben Kaas: – Det er jeg glad for at høre. Men fortæl mig nu hellere, hvornår vi får dig at se på scenen igen. Jørgen Ryg: – Jo, nu skal du høre. Jeg blev så glad den anden dag, da min kone Birgitte kom hjem fra en samtale ude på Finsen. Overlægen havde sagt til hende, at jeg nok er klar i begyndelsen af det ny år. Så kan jeg gå i gang med små ting og langsomt arbejde mig i form. Preben Kaas: – Skønt. Så skal vi måske snart danne par igen. Du ved, jeg har en idé.

Jørgen Ryg: – Det har jeg også. Jeg har da fortalt dig om den, ikke? Jo, vi passer lige sammen. Du har problemer med benene og jeg med stemmen. Det er helt oplagt. Du skal sidde i rullestol, og jeg skubber dig ind på scenen. Så kan du til gengæld oversætte det, jeg hvisker ind i dit øre. Sikke et par, vi ku’ blive.