18. aug. 2012
Af af Ulrik Ukriksen
Smuk og tårevædet afsked med Henning Moritzen
Venner og familie tager et sidste farvel med den folkekære skuespiller Henning Moritzen ved Frederiksberg Kirke.
Foto: Lars H. Laursen
Familie og nære venner var på plads i Frederiksberg Kirke, da skuespilleren Henning Moritzen lørdag morgen blev bisat ved en smuk og følelsesladet ceremoni.
Moritzens søn Michael holdt båretalen for din elskede far, som han blandt andet kaldte for en yndig klovn og også for en skarp person og en kærlig far.
Blandt de mange stjernekolleger og -venner, der i Frederiksberg Kirke tog afsked med en af Danmarks allerstørste skuespillere gennem tiderne, var Susse Wold, Ghita Nørby, Paprika Steen, Ole Ernst, Thomas Bo Larsen, Thomas Vinterberg, Bent Fabricius-Bjerre, Eddie Skoller, Helle Hertz og Trine Dyrholm.
Efter den smukke højtidelighed bar den nærmeste familie anført af afdødes børn Michael og Marianne båren ud ad den blomsterpyntede kirke. Et smukt punktum for en bevægende bisættelse.