12. dec. 2024
Af Simone Løvstad Kristensen

Sofie Lassen-Kahlke var afklaret – men så skete der noget, der fik hende til at skifte mening

Sofie Lassen-Kahlke.
Sofie Lassen-Kahlke.
Foto: Hanne Juul.
Da Sofie Lassen-Kahlke fik et uventet tilbud, måtte hun bide ordene i sig igen.

Sofie Lassen-Kahlke afviste med det samme, da hun blev spurgt, om hun ikke savnede at spille skuespil.

Men så fik hun et uventet opkald. Blot en time senere.

Med et tilbud, som hun ikke kunne sige nej til.

Hun blev tilbudt at spille Mrs. Potts i "Skønheden og Udyret" på Det Kongelige Teaters Gamle Scene.

- Min yndlingskarakter i en af mine yndlingstegnefilm. Lige med det samme vidste jeg, at jeg blev nødt til at bide samtlige ord i mig igen. Den rolle kunne jeg ikke sige nej til, skriver hun i et opslag på Instagram.

Skuespiller Sofie Lassen-Kahlke har adskillige film og tv-serier på cv’et blandt andet ”Krummernes Jul”, ”Kærlighed ved første hik” og ”2900 Happiness”.

Selvom hun er mest kendt for sine optrædener på film- og teaterscenen, debuterede hun i 2019 som forfatter og har skrevet flere bøger blandt andet krimiromanen ”Adams Arv”, som skal laves til en film.

Hun var ellers lige faldet godt til rette i en hverdag foran tastaturet, men der var alligevel noget, der trak i hende i forhold til at gøre comeback på de skrå brædder.

- Jeg kan ikke sige andet, end at jeg glæder mig helt utroligt til den første kostume prøve og til at være en del af det fortryllende univers, afslutter skuespilleren.

"Skønheden og udyret" får premiere 8. juli næste år.

Læs mere om: