Susanne Breuning nomineret til revypris for royal inspireret præstation
Nu er det afsløret, hvilke navne der er nomineret til Revyernes Revy 2024.
4. august afsløres det, hvem der løber med årets revypriser, når den 46. udgave af Revyerne Revy finder sted i Cirkusrevyen på Bakken.
Tre skuespillere er nomineret til den ærefulde pris Årets Dirch - også kaldet Årets Revykunstner - der er blevet uddelt siden 2019, hvor Tommy Kenter modtog den som den første.
Blandt de tre nominerede er 72-årige Susanne Breuning.
Det oplyses i en pressemeddelelse.
Her er Susanne Breuning, da hun sidste år deltog i kollegaen Flemming Krølls 50 års jubilæum.
Nomineres for rolle som Margrethe
Hun nomineres for sin præstation i Revyen i Helsingør. Her har hun, ifølge juryen, henrykket publikum – blandt andet som abdiceret dronning Margrethe, fortælles det videre i pressemeddelelsen.
Som otteårig sad Susanne Breuning selv blandt publikum og heppede på sine forældre, der optrådte i Helsingør Revyen.
Her er Susanne Breuning ved premieren på Cirkus Arena i marts måned i år.
De to øvrige nominerede til Årets Dirch er Farshad Kholghi for sin optræden i Græsted Revyen og Henrik Kofoed for sin præstation i Nykøbing Falster Revyen.