Sygemeldt Robert Hansen afløses af ny skuespiller
Den 35-årige skuespiller Robert Hansen har tirsdag nat været igennem en omfattende operation på grund af en flænge på hovedpulsåren, og dermed stod det værre til med hans ildebefindende, end først antaget.
Operationen er ifølge skuespilleren selv gået fint, men han vil ikke være i stand til at fortsætte i ”Dirty Dancing – The Musical” og afløses derfor af kollegaen Sigurd Le Dous i weekenden.
- Alle forestillinger gennemføres, og der bliver ingen aflysninger. Indtil Sigurd Le Dous er klar til at spille rollen i weekenden, spiller Jeff Schjerlund Robert Hansens rolle som Neil Kellermann, siger kreativ producer Mikkel Rønnow i en pressemeddelelse.
Der er endnu ikke noget nyt om, hvornår Robert Hansen er tilbage i forestillingen, men heldigvis er skuespilleren i bedring, lyder det fra Tivoli.
LÆS MERE: Robert Hansen er opereret for flænge på hovedpulsåren.