15. dec. 2012
Af af John Lautrup
Vicki Berlin er gået i Rottefælden
Vicki Berlin
Foto: Ole Bjørk
Vicki Berlin bliver topnavnet i næste års udgave af Svendborg-revyen "Rottefælden".
Revydomptør Jan Schou er klar med næste års hold til Svendborg-revyen "Rottefælden", og han kan afsløre, at Vicki Berlin bliver trækplastret i sommeren 2013.
Han går naturligvis også selv på scenen, sandsynligvis i glansrollen som dronning Margrethe, og de to får følgeskab af Rasmus Krogsgaard og Frederikke Maarup Viskum. Kapelmester Jens Krøyer står som sædvanlig i spidsen for musikken.
Rottefælden er Danmarks ældste sommerrevy og har været opført hvert år siden 1881. Jan Schou har været kunstnerisk leder af revyen siden 1999.