Thomas Eje springer ud som kunstmaler
Lørdag den 29. november kan du tage bilen og sikre dig et julegaveindkøb, der sikkert ikke går i glemmebogen lige med det samme. Denne dag slår Thomas Eje nemlig dørene op i sit private hjem for at sælge malerier, han selv har lavet.
Efter det kuldsejlede forsøg på at slå sig ned i Las Vegas er Thomas Eje begyndt at fremstille malerier i sin nykøbte 303 m2 store, ni-værelses ejendom i Skovby på Als - og der er fuld fart på produktionen, Thomas Eje og hans engelskfødte kone Katherine Scrivens Eje har omkring 200 hjemmelavede værker til salg i atelieret.
- Jeg maler meget. Det gør vi begge to, men det er ikke sådan, at jeg har skiftet erhverv, siger Thomas Eje til Ekstra Bladet uden at afsløre yderligere planer for livet på de skrå brædder. Entertainerneren og maleren har heller ikke lagt sig fast på et prisleje for malerierne, der er særdeles farverige.