Thomas Evers Poulsen fik helt speciel romantisk overraskelse
To lys på et smukt dækket bord med hvid dug. Så bliver det ikke mere romantisk.
Og dog. Hjemme hos Sæþór Kristinsson og Thomas Evers Poulsen kom der nemlig endnu mere romantik indover.
Sæþór havde nemlig inviteret sin elskede Thomas på en hjemmedate.
Anledning var, at det snart er ni år siden, parret havde deres første date. Hjemme i Thomas Evers køkken.
Det fortæller, Sæþór Kristinsson på Instagram.
Nervøs for mødet
De to havde inden skrevet en del sammen på en datinapp, men Sæþór var alligevel så nervøs for, om de ville have noget at tale om, når de mødtes i det virkelige liv.
Sæþórs nervøsitet voksede, da Thomas serverede pasta med kødboller.
”Det er umuligt at se lækker ud, når man spiser det”, skriver han.
Men på daten hjemme i parrets nye rækkehus på Østerbro valgte Sæþór Kristinsson naturligvis at gentage succesen og serverede pasta med kødboller.
Vel at mærke hjemmelavet – også pastaen.
Og der findes vel heller ikke et mere romantisk måltid end det, Lady og Vagabonden får serveret af Tony og Joe i Disney-klassikeren af samme navn.
Du kan se, hvordan den romantiske middag forløber på Sæþór Kristinssons Instagram.