8. mar. 2025
Af Helle Skram de Fries

Thomas Evers Poulsen nervøs inden bryllup: Bliver hans mor klar

Thomas Evers Poulsen.
Thomas Evers Poulsen.
Foto: Martin Høien.
Dansestjernen krydser fingre for, at mor Jonna kan føre ham op, når han til sommer skal giftes.

7. juni siger Sæþór Kristínsson og Thomas Evers Poulsen ja til hinanden ved et sommerbryllup på Refshaleøen.

Med hjælp fra en bryllupsplanlægger er det meste allerede på plads, så Thomas Evers Poulsen er ikke nervøs.

Én ting bekymrer ham dog. Hans elskede Sæþór skal føres op at sin datter Gloria, og her er der ingen bekymringer.

Her er Thomas og Sæþór til premiere med Gloria.

Thomas Evers Poulsen og Sæphor Kristinsson sammen med Gloria.
Thomas Evers Poulsen og Sæphor Kristinsson sammen med Gloria.
Foto: Mikael Rieck.

Thomas Evers Poulsen selv skal føres op af sin mor Jonna, og her er der grund til bekymring.

Jonna blev i juni sidste år ramt af en lastbil i en slem højresvingsulykke og måtte opereres.

Sat skævt sammen

- De har sat hende skævt sammen. Hun halter stadigvæk og går til fysioterapeut hver uge, fortæller en bekymret Thomas Evers Poulsen.

- De siger, der kan gå op til et år. Det passer jo så med, at der cirka er gået et år, når vi holder bryllup, så jeg håber, det holder, tilføjer ”Vild med dans”-stjernen.

Thomas Evers Poulsen med sin mor Jonna.
Thomas Evers Poulsen med sin mor Jonna.
Foto: Søren Jul Lamberth.

Han og Sæþór glæder sig til deres sommerbryllup, hvor der er sendt 120 invitationer ud.

Et stort bryllup med mange detaljer, der skal på plads. Derfor er Thomas Evers Poulsen glad for, at der er en bryllupsplanlægger ind over.

Thomas Evers Poulsen.
Thomas Evers Poulsen.
Foto: Dan Mariegaard.

- Vi mødte Josefine, der har ”Silhouette”, på en messe, og da hun læste, at vi skulle giftes, henvendte hun sig selv til os.

- Første tænkte jeg, at det havde vi ikke behov for, men der er virkelig så mange detaljer at få på plads, så det havde vi faktisk brug for, erkender Thomas Evers Poulsen.

Mere om: