15. aug. 2024
Af Karina Didriksen

Thomas Evers Poulsen tog fusen på Karina Frimodt og hendes datter: Advarede hele nabolaget

Karina Frimodt og Thomas Evers Poulsen. 
Karina Frimodt og Thomas Evers Poulsen.
Foto: Lars H. Laursen
Thomas Evers Poulsen overraskede ”Vild med dans”-kollegaen Karina Frimodt og hendes datter, Mathilde.

Karina Frimodt er stolt af datteren Mathilde, som netop har fået kørekort.

Og det er ikke gået ubemærket hen i nabolaget – særligt ikke hos ”Vild med dans”-kollegaen Thomas Evers Poulsen og hans kæreste, som er deres naboer.

Det lykkedes Thomas Evers Poulsen at tage fusen på Karina Frimodt og hendes datter, da de var på vej ud ad døren.

Her opdagede mor og datter nemlig, at danseren havde sat et stykke papir fast på plankeværket, hvor han ”advarede” naboerne om, at Mathilde nu har fået kørekort.

Karina Frimodt har delt en sød video i en story på Instagram, hvor hun har filmet datterens reaktion, da hun så skiltet.

På skiltet står der: ”Pas på!! Ny bilist på vejen! Kæmpestort tillykke med kortet, Mathilde”.

46-årige Karina Frimodt joker med, at det er fedt at have naboer, der er så betænksomme, at de advarer hele nabolaget.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-15/_mho6868.jpg
Karina Frimodt og datteren Mathilde
Foto: Martin Høien

Læs mere om: