Thure Lindhardt får rolle i stor international TV-serie
Danske skuespillere har i høj grad succes på den internationale TV-scene – og nu er det Thure Lindhardts tur.
Den 41-årige skuespiller har fået en væsentlig rolle i den historiske TV-serie ”The Last Kingdom”, som netop har startet optagelserne til anden sæson, oplyser Panorama Agency.
"The Last Kingdom" får næste år premiere eksklusivt på Netflix, hvor Thure kan ses i rollen som Guthred.
Vind drømmerejse – deltag gratis
Flere danskere med i serien
Allerede i første sæson havde serien adskillige danske skuespillere på rollelisten, heriblandt Peter Gantzler, Andrea Vagn Jensen og Alexandre Willaume, og de har haft det sjovt på optagelserne.
- Vi fik at vide af produceren, at han tydeligt kunne mærke, når der var danskere på settet, fordi det ikke var så stift, har Alexandre Willaume for nylig fortalt til BILLED-BLADET.
Thure Lindhardt er tidligere set i roller på store internationale produktioner som ”Engle og Dæmoner” og ”Fast & Furious 7”.
LÆS MERE: Thure Lindhardt - Så hyggeligt at lave Badehotellet