Tina Lund til sin mand: Derfor deler hun rørende kærlighedserklæring
Den professionelle springrytter og tidligere Forsidefrue, Tina Lund, delte i går en romantisk og rørende kærlighedserklæring til sin mand, tidligere fodboldspiller Allan Nielsen.
Til opslaget, på Tina Lunds Instagram-profil, deler hun en række billeder både af familien samlet og af kendis-ægteparret alene. Tina Lund supplerer desuden kavalkaden af kærlighedsfotografier med rørende ord til sin mand gennem 11 år.
Anledningen var Allan Nielsens 52-års fødselsdag, som han kunne fejre i går, og til det skriver kendis-rytteren blandt andet, at han er den største gave i livet.
Fødselarens dag bestod dog ikke af flag og flødeskumskager med hele familien samlet. Den tidligere Forsidefrue afslører nemlig i opslaget, at de ikke fejrede den store dag sammen.
Allan Nielsen og Tina Lund blev gift i august 2011 og har i dag børnene 10-årige Louis og Lily på 6 år sammen. Allan Nielsen har desuden tre voksne børn, døtrene Ida Marie, Emma Sofie og Nanna Louise fra sit tidligere forhold med designeren Rikkemai.