Topdesigner Lasse Spangenberg bag vild finale-kjole: Blondedrøm prydet med 38.500 perler
Det er en stor og spændende aften for den danske topdesigner Lasse Spangenberg lørdag, hvor millioner af svenskere vil kunne beundre den fantastiske og vildt glamourøse kjole, han har kreeret til værten Farah Abadi i forbindelse med årets finale af Melodifestivalen, den svenske udgave af Melodi Grand Prix.
Et væld af perler
Den smukke kjole med et lille slæb er kreeret i nude spindel blonde prydet med et væld af perler.
Perlerne har Lasse Spangenberg pillet af stoffet og deraf lavet 500 håndlavede frynser med i alt 38.500 perler.
På skulderen sidder glimtende swarovski-sten, der toner ud.
Kjolen er i asymmetrisk snit med havfruenederdel samt ballonærmer med vidde forneden.
Men ikke nok med det, så har den danske designer, som tidligere har kreeret flere skønne gallakjoler til kronprinsesse Mary, også beklædt værtens stiletter med nude swarovski-sten.
Udover den nude blondekjole overdrysset med perler har Lasse Spangenberg også syet en chik pink silkekjole med tulipanskørt, corsage overdel og 3/4 del ærmer til værten Farah Abadi i forbindelse med Melodifestivalen: