Trist nyt! Cæcilia Holbek Trier er død
Den danske filminstruktør Cæcilia Holbek Trier er gået bort i en alder af 70 år.
Det bekræfter hendes bror Joachim Holbek til Filmmagasinet Ekko.
Cæcilia Holbæk Trier efterlader sig to voksne døtre, Agnes Trier og Selma Sunniva, som hun har sammen med den danske filminstruktør og manuskriptforfatter Lars von Trier.
Lars von Trier og Cæcilia Holbek Trier var gift i knap ti år, inden instruktørparret gik hvert til sit kort efter fødslen af parrets yngste datter.
Familien har ikke oplyst, hvad Cæcilia Holbek Triers bortgang skyldes.
Filmmagasinet skriver desuden, at hendes lange karriere startede, da hun som blot 16-årig medvirkede i en norsk børnefilm.
Sidenhen færdiggjorde Cæcilia Holbek Trier Den Danske Filmskoles basisuddannelse og begyndte at lave sine egne film.
Selv om det primært er bag kameraet, at Cecilie Holbek Trier har brilleret, så medvirkede hun for en del år tilbage desuden i flere spillefilm.
I 1987 havde hun en rolle i ”Epidemic” og i 1991 i filmen ”Europa”.
Inden sin død arbejdede Cæcilia Holbek Trier desuden, ifølge mediet, på en selvbiografi, som hun var tæt på at have færdig.
Du kan læse hele artiklen her.