TV-baronessen møder Bon Jovi
Den fraskilte TV-baronesse Caroline Fleming er vant til at begå sig i jetset-verdenen, og med familiemæssige bånd til Bond-forfatteren Ian Fleming og tætte venskaber med kongehuset, skal der en del til at imponere den myndetynde slots-ejer.
Derfor har det sandsynligvis heller ikke gjort det store indtryk på Caroline Fleming, da hun i weekenden pludselig stod ansigt til ansigt med Jon Bon Jovi i lobbyen på Hotel D'Angleterre.
MSN Starlounge beretter, at Caroline lørdag havde spist frokost på D'Angleterre, da hun i lobbyen stødte på Jon Bon Jovi, der sammen med resten af bandet residerede på hotellet efter koncerten i Randers i torsdags.
Jon Bovi Jovi gav sig tid til at skrive autografer til fans foran hotellet, mens en noget mere sky Caroline hastede ind i en sølvgrå Audi med chauffør og kørte væk.