29. jun. 2024
Af Pelle Rigtrup

Agnes fra NamaStay: Her er Rosemarie Mosbæks kendte far

Paprika Steen, Lars Brygmann og Rosemarie Mosbæk i "NamaStay".
Paprika Steen, Lars Brygmann og Rosemarie Mosbæk i "NamaStay".
Foto: PINEAPPLE ENTERTAINMENT (Jesper Tøffner/Ian Tomkins)
Rosemarie Mosbæk spiller Agnes i DR's "NamaStay" - og hun har ikke sit skuespillertalent fra fremmed.

Hvis du har set "NamaStay", har du nok ikke kunnet undgå at bemærke karakteren Agnes.

Hun arbejder som barista for ægteparret Charlotte og Andreas, der forsøger at drive glamping-resortet, hvilket viser sig at være en større udfordring.

Og der er ikke meget hjælp at hente hos Agnes, der ofte taler lige ud af posen, hvilket ikke altid er lige populært.

Skuespilleren bag Agnes hedder Rosemarie Mosbæk - og hun har tidligere haft stor succes med DR-serien "Doggystyle", hvor hun spillede hovedrollen Asta. Derudover har hun også medvirket i successerien "Sommerdahl".

For nyligt modtog hun en Reumert som en af årets talenter, hvilket understreger at det er en dygtig skuespillerinde, vi har med at gøre.

Rosemarie Mosbæk vandt prisen som en af årets talenter ved Reumert 2024.
Rosemarie Mosbæk vandt prisen som en af årets talenter ved Reumert 2024.
Foto: Gregers Overvad

Og hvis du synes, at efternavnet lyder velkendt, så er det, fordi hendes far også er skuespiller.

Han hedder Christian Mosbæk og har medvirket i en lang række af de største danske tv-serier - heriblandt "Krøniken", hvor han spillede salgschefen Kjeldsen.

Christian Mosbæk.
Christian Mosbæk.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: