Andreas Bo Pedersen afslører: Derfor takker han nej til at spille Dirch Passer

For et par måneder siden så vi igen Andreas Bo Pedersen i rollen som Dirch Passer i TV 2-serien ”Dansegareroben”, der tager afsæt i Tivolirevyens konkurrent, Cirkusrevyen.

Dirch Passer havde sin sidste sæson dér i 1974, og det skabte megen drama, at det store trækplaster igennem mange år pludselig ikke var at finde på plakaten.

– Det, der var fantastisk, var, at jeg er blevet så fed, at jeg troværdigt lignede ham i denne rolle, ler Andreas Bo Pedersen, da BILLED-BLADET møder ham til en snak om hans nye tjans i Tivolirevyen.

Det lykkedes

– Da jeg spillede ham på teater (i forestillingen ”Dirch” i 2016, red.), var jeg tyndere. Og heldigvis var det så kort tid denne gang. Ditte Hansen ringede til mig, og jeg kunne aldrig finde på at sige nej til noget, Ditte beder mig om. Jeg forstod hurtigt på hende, at det var nogle bittesmå sekvenser, og at det overhovedet ikke var ham, der handlede om. Og hun sagde, at der var mange andre, der også blev portrætteret – Lily Broberg, Jørgen Ryg osv. Og jeg tænkte, at det kunne jeg godt, når det var så lidt. Og jeg synes, det lykkedes – ikke så meget på grund af mig, men mere måden, det var klippet sammen på og hans funktion. Han satte det hele i gang, fordi han ikke ville være i Cirkusrevyen mere, og det var ham, der lukkede serien ved at komme tilbage og sige til Joy (en af dansepigerne, red.), at der var en fremtid til hende.

Takker nej af ærefrygt

Men Andreas har faktisk mange gange takket nej til at spille rollen som Dirch, afslører han nu.

– Jeg er blevet tilbudt det i flere små tv-serier. Og så kan man spørge, om jeg ikke burde være stolt og beæret over, at hver gang nogen skal bruge en Dirch, så ringer de til mig. Men jeg har takket nej af ærefrygt, for jeg synes faktisk ikke, at jeg er helt skarp på ham … siger han alvorligt og fortsætter smilende:

– Den eneste forklaring på, at folk ringer til mig, er, at der ikke er andre, der er skarpere på ham. Han er skidesvær. Nu er jeg bare ærlig.

– I filmen ”Dirch” med Nikolaj Lie Kaas kunne jeg ikke abstrahere fra, at jeg ikke syntes, at Nikolaj lignede Dirch Passer. Men han er en fucking god skuespiller, så han slæbte den hjem, og han og Lars Ranthe var skidegode over for hinanden. Det løste problemet. Var jeg blevet bedt om at spille Dirch i en film, ville jeg tvivle på, om jeg kunne gøre det godt nok – ville jeg gøre det for karikeret? Sådan er der nogle, man er 1:1 med, og nogle kan jeg lave i fem minutter på en revyscene – men ikke portrættere i en biografi. Jeg er dygtig til at parodiere – jeg hader falsk beskedenhed – så der er en forventning om, at jeg gør det ordentligt. Så jeg siger nej, fordi jeg ved, den forventning er der. Så må jeg selv være dommer, når jeg ved jeg ikke kan løfte den.

Dirch var presset

En helt anden ting er, at Andreas Bo Pedersen nu faktisk er to år ældre, end Dirch var, da han døde, omend han får at vide, at han ser yngre ud.

– Men de var også hårde ved sig selv dengang. Alt var en fest – de var ligeglade med ungerne. I dag kører vi hjem fra job i vores Berlingo og smører madpakker.

– Og der var et enormt pres fra pressen og publikum – Dirch var dén, der var den. I dag er den eneste, der kommer tæt på, Anders Matthesen, som alle ved, er den dygtigste. Men med ham er vi 10-20 andre, der også kan fylde musikhusene. Dirch var den eneste dengang. Alle øjne var på ham. Uanset hvad han lavede. Ikke engang Ulf Pilgaard nåede de højder. Men det var idiotisk, fordi de ikke kunne drive deres forretning selv dengang. Dirch tog telefonen hver gang, fordi han var bange for, den aldrig ville ringe igen. Nu driver vi komikere vores egen forretning. Vi tjener vores egne penge. Vi er ikke lønmodtagere. Og er der ingen, der ringer, sætter vi selv bare noget op …

Andreas Bo Pedersen skal altså ikke bekymre sig om, hvorvidt telefonen ringer, og vil man se ham udfolde sig med sine parodier over sommeren, er det i Tivolirevyen, der spiller fra den 1. juni – den 5. august.