Anne Linnet om sønnen: Derfor er vi meget tætte
De deler passionen for musikken, og flere gange har mor og søn samarbejdet på scenen.
Anne Linnet og sønnen Alexander Theo Linnet, med kunstnernavnet Xander, er meget tætte. Både følelsesmæssigt og idémæssigt. Og det er der en særlig grund til.
Det fortæller hun om i portrætprogrammet ”Deja-vu med Frøkjær”, der sendes mandag aften på TV 2 Charlie.
Fraværende far
Mens Xanders storebror og storesøster har haft deres far, var Xander nærmest enebarn i en stor familie:
- Xander og jeg er jo utrolig tætte. Han har boet hos mig altid. Han har ikke haft sin far på sidelinjen. De to ældste havde deres far Holger (red. musiker Holger Laumann). Xander havde en far, der var fraværende, fortæller Anne Linnet i ”Deja-vu med Frøkjær” og fortsætter:
- Han er meget følsom, og han er meget sød til at tage sig af mig eller spørge ind til mig. Han er utrolig omsorgsfuld, siger Anne Linnet i "Deja-vu med Frøkjær".
Storhittede med single
Anne Linnet, 68, er mor til syv børn, hvor hendes yngste barn er 8 år og hendes ældste er 44 år.
Xander Linnet, 33 år, er sanger og sangskriver. I 2010 storhittede han med sin debutsingle ”Det burde ik’ være sådan her”, og året efter udgav han sit debutalbum ”Over skyer, under vand”.