17. jan. 2025
Af Karina Didriksen

Barnaby-stjernen John Nettles slår fast: Derfor vender jeg aldrig tilbage

John Nettles og Jason Hughes i rollerne som Tom Barnaby og Ben Jones i "Kriminalkommissær Barnaby"
John Nettles og Jason Hughes i rollerne som Tom Barnaby og Ben Jones i "Kriminalkommissær Barnaby"
Foto: DR
Skuespilleren John Nettles spillede i mange år rollen som Tom Barnaby i krimiserien ”Kriminalkommissær Barnaby”.

Mange fans af ”Kriminalkommissær Barnaby” var ærgerlige, da John Nettles stoppede tilbage i 2011.

Han havde siden 1996 spillet rollen som Tom Barnaby, men efter 15 år var det slut.

Den populære serie fortsatte dog, men med Neil Dudgeon i rollen som John Barnaby, der er fætter til Tom Barnaby.

Skuespilleren John Nettles er i dag 81 år gammel, og han slår fast, at han aldrig vender tilbage som Barnaby. Det sker ifølge Ekstra Bladet i et interview med Dagbladet.

Her forklarer han, hvorfor han valgte at stoppe, og hvorfor han aldrig nogensinde vil genoptage rollen.

- Jeg stoppede, fordi jeg slet og ret var for gammel til at være politimand. Britiske kriminalserier har også en tendens til at have mange ældre politifolk, og jeg ønsker ikke at opretholde den tradition. Jeg angrer, at jeg måtte tage beslutningen, men det var den rigtige, fastslår John Nettles.

Han nyder i dag pensionisttilværelsen og sit rolige liv med bøger og musik.

Mere om: