Beliggenhed-værten afslører en perle af et hus, som ligger i hans egen baghave
Når Christian Borregaard og Sara Lygum hjælper udvalgte danskere med at finde deres kommende drømmehjem, får nysgerrige seere mulighed for at se en masse forskellige slags huse.
Men der dukker med jævne mellemrum også huse op, der er lidt ud over det sædvanlige.
Et af dem viser vært Christian Borregaard frem på sin Instagram-profil, og det ligger faktisk lige i hans baghave.
Desværre er det ikke et af de huse, der bliver muligt at købe, for et af de deltagende par.
Det er nemlig badehotellet ”Ny Hattenæs” i Silkeborg.
Noget kunne dog tyde på, at det smukke badehotel spiller en lille rolle i et af de kommende afsnit – og at det måske er derinde, der bliver forhandlet med mulige køb.
Smukt er badehotellet dog. Christian Borregaard skriver til billedet at det er totalt renoveret, men med fokus på at bibeholde både de historiske bygninger og den originale stil for det store badehotel.
Hvornår den nye sæson af ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” får premiere vides endnu ikke. Så det er med at væbne sig med tålmodighed.