Berrit Kvornings bog har stor succes
Den 65-årige skuespiller Berrit Kvorning udgav sidste år opslagsbogen ”Bliv set – hørt –husket”, og den har nu været så stor en succes, at der kommet et tredje oplag.
I bogen har skuespilleren skrevet om små genkendelige eksempler fra hverdagen og historier fra scenekanten i en afslappet stil og ligefremt sprog.
- Det har været en glad overraskelse for mig, at så mange har taget bogen til sig – både som hyggelæsning og handy opslagsbog, når det er tid til stille sig op foran andre mennesker, siger Berrit Kvorning i en pressemeddelelse.
Bogen kan bruges af mange
Med bogen har hun forsøgt at gøre det sjovt og nemt at tage ordet, og hun anbefaler den blandt andet til konfirmanden eller brudeparret, der skal hold tale ved den festlige begivenhed.
Men ”Bliv set – hørt – husket” kan også bruges, hvis læseren skal til eksamen eller fremlægge i klassen eller til den studerende, arbejdssøgende eller tillidsrepræsentanten, der har brug for ekstra gennemslagskraft.
Berrit Kvorning har fået reaktioner selv fra garvede foredragsholdere og talere, der har taget bogen til sig.
Berrit Kvorning har fået ros
- Jeg har fået meldinger fra såvel unge og ældre som nye og garvede talere, som har fundet tips i bogen, der gør det nemt og sjovt at stille op – små ændringer kan skabe store virkninger, siger skuespilleren.
Hun har fået meget glæde ud af, at læserne har brugt bogen på deres helt egen måde.