12. dec. 2016
Af Dorte Quist

Blomsterkunstner Bjarne Als var for hurtig for TV-hold

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bering_-0126.jpg
Foto: Jeppe Michael Jensen/AOP
Hofleverandør af kongelige buketter, Bjarne Als fra Bering House of Flowers, måtte sænke farten, da TV-hold filmede ham sammensætte en flot og farverig buket til kronprinsesse Mary.

Bjarne Als har været med i TV 2'-programmet "Hofleverandørerne" siden seriens første sæson, og han kender betingelserne for TV-produktion. Nemlig at optagelserne engang i mellem må tages om og om - igen og igen.

Så Bjarne Als var parat i Bering House of Flowers fra meget tidligt om morgenen, da TV-holdet bag "Hofleverandørerne" kom for at filme den dygtige blomsterartist jonglere med blomsterne til den buket, som kl.10 samme dag skulle overrækkes til kronprinsesse Mary i det kongelige Skuespilhus.

Bjarne Als var for hurtig for filmhold

Undervejs i optagelserne matchede Bjarne Als erfarent de forskellige blomster til buketten, mens filmfotografen filmede arbejdet.

VIDEO: Vind kongelig buket fra Bering

Men flere gange arbejdede Bjarne Als så hurtigt og erfarent, at fotografen måtte bede Bjarne om at samle buketten lidt langsommere, så han kunne følge med med kameraet.

Til sidst lykkedes det dog, og den fine, farverige buket bestående af bl.a. solsikker, snebær, gyldenris, nelliker, roser, ageratum og små paradisæbler blev halvanden time senere overrakt til kronprinsesse Mary ved ankomsten til Skuespilhuset ved havnen i København.

LÆS OGSÅ: Kronprinsesse Mary vinder fornem pris

Bjarne Als
Foto: Jeppe Michael Jensen
Bjarne Als
Foto: Jeppe Michael Jensen

Læs mere om: