Bolette og Jaffer har taget kæmpe beslutning: Vi er 99 procent sikre
Kærligheden mellem Bolette Birch og Jaffer Janjooa er blomstret videre, efter Jaffer gav sin sidste rose til Bolette i første sæson af TV 2's "Bachelor" i 2021.
Sidste år kunne parret kalde sig mand og kone - og i april kunne de så meddele, at der var en baby på vej.
Som kommende forældre er der mange store ting, man skal tage stilling. Alt fra opdragelse til, hvad man for noget udstyr, man vil anskaffe sig.
En af de største beslutninger må dog være barnets navn - og det har Bolette Birch og Jaffer Janjooa så godt som på plads.
- Vi har faktisk et navn til vores lille dreng. Et navn, som vi sådan set er 99 procent sikre på, at han skal hedde, og som vi allerede kalder ham, skriver de på Instagram.
Parret afslører ikke navnet - og der da også en lille risiko for, at det vil ændre sig.
- Der er jo en chance for, at han kommer til verden og det måske ikke føles rigtigt, når vi har set ham. Det har vi i hvert fald hørt kan ske, skriver de, hvorefter de opfordrer deres følgere til at komme med bud på et navn, hvis dette skulle ske.