Borgen-stjernerne indtager udlandet
Skuespillerne Pilou Asbæk og Birgitte Hjort Sørensen, der begge er 33 år, blev i første omgang kendt herhjemme som Kasper og Katrine i DR-serien ”Borgen”.
Det er snart fem år siden, at serien fik premiere, og de to skuespillere har da også for længst sat turbo på karriererne i internationalt perspektiv.
Birgitte Hjort Sørensen skal i det kommende år spille med i filmen ”Pitch Perfect”, og samtidig har hun fået rollen som Ingrid i en endnu unavngiven serie af Martin Scorsese, der foregår i 1970’ernes New York ifølge tv2.dk.
Birgitte Hjort Sørensen nød Martin Scorsese
- Det var ligesom, man kunne drømme om at indspille med Martin Scorsese. Det var helt vildt fantastisk, men også helt nede på jorden. Det er det, han kan, siger Birgitte Hjort Sørensen.
Ligesom sin medspiller fra ”Borgen” har hun også i gang i flere andre hemmelige projekter på internationalt plan.
Samtidig er Pilou Asbæk i gang med at indspille storfilmen ”Ben-Hur” i Italien sammen med amerikanske Morgan Freeman.