Cengiz fyldte 30: Du er hele vores verden
Der har været drøn på i weekenden hjemme hos familien fra Bryggen.
Cengiz fyldte nemlig 30 år søndag, og det blev i den grad fejret.
Vild fødselsdag
Lørdag fejrede de fødselsdagen med familie og venner på Mash, og søndag havde Geggo planlægt en skøn dag, der indebar flere overraskelser.
Også på Instagram lykønskede hun Cengiz, som hun har kendt i over seks år, med nogle kærlige ord.
- I dag fylder den smukkeste sjæl jeg kender, intet mindre end 30 stærke år. Jeg har forklaret ham, at der er fedt i the dirty 30’s. Han embracer det også (og han håber faktisk bare, der kommer flere grå hår til snart - og med 2 døtre kommer det nok helt automatisk). Tillykke med din fødselsdag min skat. Du er hele vores verden, og ligeså god en husbond du er, ligeså fænomenal en far er du til vores 2 dejlige piger. Jeg beundrer dig hver eneste dag for dit syn på livet, din afslappede holdning og dit altid strukturerede sind. Jeg lærer meget fra dig i livet. VI ELSKER DIG! Dreamteam," skriver Geggo i et sødt opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov til at dele.
Til enhver fødselsdag hører der sig også gaver, og Geggo havde i den grad gjort noget ud af det. Hun havde fået specialdesignet en halskæde med et overdådigt vedhæng, som faldt lige i Cengiz' smag. Man kan se den flotte gave her.