5. maj. 2023
Af Karina Didriksen

Christiane Schaumburg-Müller på bryllupsrejse igen: Gav sin mand to vilde valgmuligheder

Christiane Schaumburg-Müller Åxman.
Christiane Schaumburg-Müller Åxman.
Foto: Dan Mariegaard
Tv-værten Christiane Schaumburg-Müller og ægtemanden Daniel Åxman skal på bryllupsrejse nummer to, og denne gang bliver det en kold omgang.

I marts giftede Christiane Schaumburg-Müller sig med sin store kærlighed, Daniel Åxman, og dagen efter fløj de på bryllupsrejse til Firenze i Italien.

Dengang havde de deres tre sammenbragte børn med på turen, men nu har de valgt at tage på endnu en bryllupsrejse for at fejre kærligheden bare de to – og det bliver en kold omgang.

- Den første var vores familiebryllupsrejse, så Daniel og jeg tager vores bryllupsrejse til januar, hvor vi skal til Antarktis og se pingviner og på en Explorer-tur, fortalte en glad Christiane, da hun var til Danish Beauty Award.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-05-03/20230428-dm-danish-beauty-award-2023-0010.jpg
Foto: Dan Mariegaard

Havde to idéer

Christiane Schaumburg-Müller Åxman gav sin mand to vilde valgmuligheder, da de skulle vælge destinationen for bryllupsrejsen.

- Jeg havde to idéer. Enten tager vi til Antarktis på en Explorer-tur, og ellers bestiger vi Mont Blanc sammen. Der tror jeg, Daniel tænkte, at han ikke var helt klar på at bestige det bjerg endnu!, udbrød Christiane med et grin.

Turen til Antarktis begynder i Patagonien i Sydamerika, og derfra skal parret ud at sejle og på dagsture i området.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-03-07/333994351_590632232664009_6995490830046585106_nbund.jpg
Foto: Privat

Læs mere om: