12. feb. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Dejligt pusterum midt i sorgen: Peter Myginds hustru deler skønne billeder fra skiferie

Peter Mygind og hustruen Lise Mühlhausen.
Peter Mygind og hustruen Lise Mühlhausen.
Foto: Gregers Overvad
Peter Mygind og hustruen Lise Mühlhausen nyder en velfortjent ferie midt i sorgfuld periode, hvor de har måttet tage afsked med Jytte Abildstrøm.

Det har været en svær tid for Peter Mygind og familien, som måtte tage afsked med deres elskede mor, farmor og svigermor, skuespilleren Jytte Abildstrøm, da hun gik bort lige efter nytår.

Midt i den tunge sorg har Peter Mygind og hustruen Lise Mühlhausen taget en afstikker.

Instagram deler Lise Mühlhausen billeder af, at hun og Peter Mygind er på skiferie.

– Åhhh, hvor er bjerge, vidder, sne, is og sol dog livgivende. Det har været en sorgfuld og intens tid, så det har været så helende at være i bjergene, skriver Lise Mühlhausen til skønne billeder af hende og Peter Mygind iført skiudstyr i sneklædte landskaber.

Da BILLED-BLADET mødte Peter Mygind for nylig til pressemøde på tv-serien ”Sommerdahl”, gav han udtryk for, at han stadig var dybt mærket af sorgen.

Men midt i sorgen er der også plads til at smile.

På billederne, Lise Mühlhausen har delt, smiler parret stort, og det ser ud til, at de har haft en fantastisk tur i bjergene.

Mere om: