Deler sjovt billede: Seksårig niece tog fusen på sin faster Linse Kessler
For Linse Kessler stod weekenden i familiens tegn.
Hun var samlet med den øvrige del af familien hos sin bror Mikkel Kessler og hans hustru Lea Hvidt Kessler.
Fejrede niecen
Familien var samlet i en helt særlig anledning, nemlig Mikkel og Lea Kesslers datters fødselsdag.
Linse Kesslers niece Rosa Lia fyldte nemlig seks år, og det skulle naturligvis fejres.
Til fødselsdagen var Linse Kesslers datter Stephanie ’Geggo’ Salvarli også med.
Sjovt billede
I anledningen af fødselsdagsfejringen fik faster Nogge, som Linse Kessler bliver kaldt af Mikkel Kesslers børn, taget et billede med fødselaren.
Det deler Linse Kessler på sin Instagram.
Da billedet skal tages, tager Rosa Lia fusen på sin faster.
”Rosa Lia, må jeg få et billede sammen med dig? Ja faster Nogge, det må du da gerne, og 1-2-3 så havde faster Nogge et fiskenet på hovedet”, skriver Linse Kessler til det sjove billede.
Samlet igen
Linse Kessler slutter med at takke sin familie for den hyggelige dag.
Der har ikke altid været et stærkt sammenhold i familien, hvor der har været uvenskaber både mellem Linse Kessler og broren Mikkel Kessler, men også mellem Linse Kessler og datteren Stephanie.
Men de uvenskaber er for længst ovre, og familien har det nu dejligt i hinandens selskab. Det bekræftede Linse Kessler overfor Se og Hør, da hun var til Stjerneboksning i september.