22. nov. 2024
Af Louise Rømer

Derfor var de der: Kendisser på besøg hos Mette Frederiksen

Mette Frederiksen
Mette Frederiksen
Foto: Lars H. Laursen
Statsminister Mette Frederiksen bød på kaffe, frugt og juice, da en række kendisser besøgte hende i en helt særlig anledning.

Torsdag blev statsministeriet for en stund omdannet til legestue for de mindste. Det skete i anledning af lovforslaget om gratis hjælp til barn nummer to blev vedtaget.

Mette Frederiksen havde derfor inviteret en række danske kendisser og deres børn til komsammen i statsministeriet.

Det var ikke første gang Pelle Hvenegaard, Michella Meier-Morsi, Joan Divine, Michelle Kristensen og flere andre mødtes med statsministeren. Sidste sommer havde hun besøg af de samme mennesker på Marienborg, hvor de diskuterede fertilitet.

Og det er blandt andet den snak, der nu har udmundet i en ny lov.

- Sådan her ser mit kontor ikke ud normalt. Men det gjorde det i dag. Her har været fyldt med forældre og børn, leg og en smule kaos. Og det er ikke uden grund.

I min nytårstale kom jeg med et forslag, som betyder meget for mig. Det var til dem af jer, der kæmper med at skabe den familie, I så inderligt drømmer om. Vi ville indføre gratis hjælp til barn nummer to. Så flere forhåbentligt kan få en lillebror eller en lillesøster ind i familien. I dag er det forslag blevet til virkelighed. Og det er jeg umådelig glad for, lød det fra Mette Frederiksen efter kontoret havde været fyldt med børn.

Læs mere om: