Åbner op om svære dilemmaer i nyt program: Her er de fire kendisfamilier
Det er ikke altid nemt at stå i skyggen af sin kendte far eller mor.
Netop det er et af de dilemmaer, som et nyt DR-program tager op sammen med fire danske kendisfamilier.
DR-programmet ”Født i rampelyset” dykker også ned i, hvordan det er at vokse op i et hjem, hvor forældrenes kærlighed til kunsten fylder mere end kærligheden til forældreskabet.
Men det er også her, at børnene i familien sætter ord på, hvorfor de netop er trådt i deres forældres fodspor, og hvad det kræver af arbejde og afkald.
Fælles for alle fire kendisfamilier er, at de skal have taget et familieportræt af fotograf Petra Kleis, som skal indfange familiens ånd.
De fire kendisfamilier spænder over kunst, musik og skuespil.
Den ene familie er familien Hertz/ Bro, der er repræsenteret ved Helle Hertz og børnene Nicolas Bro og Laura Bro. Alle tre er skuespillere.
Den anden familie er familien Fenger, der er repræsenteret ved mor Søs Fenger og søn August Fenger. De er begge to musikere.
Den tredje familie er familien Øland Fabricius, der er repræsenteret ved datteren Nanna Øland, der har kunstnernavnet Oh Land, samt hendes forældre komponist Bendt Johannes Fabricius og operasanger Bodil Øland.
Den fjerde familie er familien Beckerlee, der er repræsenteret ved far Franz Beckerlee, der er musiker, og datteren Honey Biba Beckerlee, som er kunstner.
”Født til rampelyset” har premiere den 12. december.