6. mar. 2023
Af Karina Didriksen

Åh nej! Elsket Jordemoderen-stjerne forlader serien efter seks år

"Jordemoderen" på DR1.
"Jordemoderen" på DR1.
Foto: DR
Engelske fans af ”Jordemoderen” er knuste over, at en seriens mest populære karakterer har valgt at sige farvel til rollen.

Fans af ”Jordemoderen” havde frygtet det, og nu er det blevet til virkelighed. En af seriens store stjerner har valgt at forlade serien.

Det er skuespilleren Leonie Elliott, som gennem seks år har spillet rollen som jordemoderen Lucille Anderson. Det skriver Hello Magazine.

Lucille Anderson gjorde sin entre i ”Jordemoderen” tilbage i sæson 7 i 2018, og hun er med tiden blevet en af seriens mest elskede karakterer.

I sæson 11, der blev sendt på DR1 mellem jul og nytår, havde den caribiske jordemoder fundet kærligheden med Cyril, og man så, at de blev gift ved et romantisk bryllup.

https://imgix.billedbladet.dk/2022-12-22/dr-0698242cc.jpg
Foto: DR

Sender en stor tak

I England er de en sæson foran, og her har sæson 12 netop løbet over skærmen.

Det var sidste gang, at de engelske fans fik Lucille at se. Den empatiske jordemoder havde kæmpet med en depression, efter at hun aborterede i sæson 11, og man så, at hun rejste fra Nonnotas House og hjem til Jamaica.

Efterfølgende har 34-årige Leonie Elliott bekræftet i et opslag på Twitter, at hun ikke vender tilbage til serien.

I opslaget sender hun en stor tak til alle de fans, som har støttet hende gennem årene, og hun skriver, at hun med hjertet fuld af kærlighed nu sætter kursen mod nye projekter og udfordringer.

Heldigvis har vi i Danmark stadig den seneste sæson af ”Jordemoderen” til gode, så det er endnu ikke helt slut med at se Lucille på skærmen.

Læs mere om: