
Afsløring i Danmarks næste klassiker: Dronning Margrethe har et værk fra en af deltagerne

Tirsdag 4. marts sendes tredje afsnit af ”Danmarks næste klassiker” på DR og har siden morgenstunden kunne ses på dr.dk
Her får de frem deltagere, Saskia Hübner, Sophus Bang, Kasper Kjeldgaard, Anne Linde, samt Amanda Lilholt til opgave at designe et højbord til Ny Carlsberg Glyptotek.
En opgave der nærmest gør deltagerne starstruck.
”Bare det dejligste”, lyder det fra Kasper, ”Jeg elsker Glyptoteket”, siger Sophus, ”Virkelig beæret”, lyder det fra Anne, ”Meget stort”, konstaterer Saskia, mens Amanda næsten ikke kan forstå, hun skal lave et møbel til selveste Glyptoteket, ”Det er større, end jeg kan begribe”.
Her er de fem deltagere fra venstre: Sophus, Saskia, Kasper, Amanda og Anne.

De to faste dommere er Pil Bredahl og Kasper Salto, og vært er Mette Bluhme Rieck.

I program tre er Glyptotekets museumsinspektør Gertrud Hvidberg Hansen også med i dommerpanelet.
Et levende museum
Glyptoteket har i over 100 år været et kunstnerisk åndehul, der på 25.000 kvadratmeter huser over 10.000 kunstværker.
På trods af de mange kvadratmeter har museet begrænset depotplads.
- Vi er et levende museum, og derfor har vi brug for et højbord til forskellige arrangementer, forklarer museumsinspektøren.

Højbordet skal være let at pakke samme – og være nænsomt mod de unikke gulve.
Et værk på Marselisborg
Alle fem designere kaster sig engageret over opgave. Anne med et metalbord, der kan lægges fladt sammen efter brug, Kaspers bord har en plade af bornholmsk granit og et sammenklappeligt understel i træ, Sophus bruger marmormel til at skabe en svævende dug, Saskia designer et sort fyrretræsbord, mens Amanda kreerer en bordplade, hvor hun med en selvudviklet teknik maler på metal. Overfladen males i hånden, og mønstret kommer så frem, når pladen lakeres.

Teknikken udviklede 34-årige Amanda for år tilbage. Mens vi følger hendes arbejde i programmet, nævner hun, at dronning Margrethe har et værk hængende på Marselisborg Slot.

Se afsnit fire og få afsløret, hvilket bord der vinder konkurrencen om et højbord til Ny Carlsberg Glyptotek.
”Danmarks næste klassiker” afsnit tre i sjette sæson sendes på DR1 4. marts kl. 20.00 og har fra morgenstunden kunne ses på dr.dk