Aldrig sket før! Nyt fra Dansk Melodi Grand Prix
Hele Danmarks musikfest, Dansk Melodi Grand Prix, bringer også i 2023 fest og farver hjem i de danske stuer.
Lørdag den 11. februar sender DR direkte fra Arena Næstved, når danskerne skal stemme om, hvilken sang der skal repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest i Storbritannien til maj.
Og det er første gang nogensinde, at den danske sangkonkurrence afholdes i Næstved!
Sangene endnu ikke på plads
Valget står igen mellem otte forskellige sange, som bliver offentliggjort i det nye år, ligesom værterne til showet meldes ud senere på efteråret.
Ingen af sangene er dog på plads endnu.
Indsend din sang
Skulle du gå rundt med en tekst og melodi i tankerne, har du faktisk stadig mulighed for at sende den til DR.
Sange kan indsendes elektronisk via www.dr.dk/grandprix og skal leveres som studiedemo af høj kvalitet.
Sange, der uploades inden 28. oktober 2022 kl. 12.00, vil blive lyttet igennem med sigte på en eventuel deltagelse i Dansk Melodi Grand Prix 2023.
DR opfordrer desuden særskilt den danske musikbranche til at bidrage med sange til Dansk Melodi Grand Prix 2023.
Børnenes MGP finder ligeledes sted i Arena Næstved, og det løber af stablen lørdag den 18. februar.
Værter og årets otte sange offentliggøres senere.