
Anders Agger besøgte Kia i Indefra-program: Her har du set hende før

Anders Agger dykker igen ned i et sted, som de færreste danskere bevæger sig i.
I DR-programmet ”indefra med Anders Agger” har han over tre måneder besøgt Sikringen i Slagelse.

Sikringen er en landsdækkende afdeling for de mest behandlings og plejekrævende psykisk syge. Alle patienter er blevet indlagt der på baggrund af en dom eller et farlighedsdekret fra Justitsministeriet.
Undervejs på sit besøg møder Anders Agger en række af dem, der har deres hverdag på det hermetisk lukkede Sikringen.
Én af dem, han allerede stifter bekendtskab med i første afsnit, er patienten Kia.
Han møder hende på gårdtur, hvor de taler om det stramme skema, man er underlagt som patient på Sikringen.
Senere inviterer hun ham ind på sit værelse til en dybere snak om hendes hverdag på Sikringen.
Her fortæller hun blandt andet, at hun er uddannet SOSU-assistent og senere har uddannet sig til sygeplejerske.
Hun fortæller også, hvordan hun er i gang med at skrive en bog om sit liv.
En bog, der også dykker ned i, hvordan hendes liv pludselig ændrede sig, og hun kom ind i psykiatrien.
I DR-programmet fortæller hun også, at hun i en periode hørte stemmer, og at hun har fået det bedre siden da.
Nu kæmper hun for at få flere og flere rettigheder, så hun endda kan få mulighed for at få udgang fra Sikringen, hvor hun har været i syv måneder, da Anders Agger besøger hende.
Seere kan måske genkende Kia. For hun har en tv-karriere bag sig.
Kia var nemlig en del af tv-programmerne ”Kongerne”, hvor hun medvirkede i udgaverne ”Helt til hest” og ”Vilde i varmen”.
Det var her, hun mødte manden, som hun har fået sin søn med. Det var nemlig en af de andre stjerner fra programmet nemlig Walid, der havde tilnavnet Knaldperlen.

Parret var sammen i syv år, men gik fra hinanden i 2020.