7. sep. 2024
Af Luise Marie Bekker

Anette fortæller om Gift ved første blik: Produktionen var lidt efter mig

Anette fra "Gift ved første blik".
Anette fra "Gift ved første blik".
Foto: Kaspar Wenstrup
I "Gift ved første blik" ser man ikke, hvorfor Anette og Frank ender med at gå imod eksperternes gode råd.

I ”Gift ved første blik” finder Frank og Anette hurtigt melodien.

I så høj grad at de i tredje afsnit er de et af de tre par, der går imod eksperternes råd om at holde en hviledag væk fra hinanden inden bryllupsrejserne.

– Frank sendte en meget, meget sød og rørende sms, hvor han spurgte, om vi ikke skulle ses alligevel, fortæller Anette til BILLED-BLADET og tilføjer, at hun blev meget smigret af Franks søde ord.

– Han skrev, at jeg var en smuk kvinde, og han nævnte, at min ordentlighed og omsorgsfuldhed havde taget ham med storm, og at jeg var det sødeste menneske. Og det var svært at sige nej til, siger Anette, der af Frank har fået lov at fortælle om sms’en.

Anette: Det er enormt intenst

Frank kom derfor hjem til Anette, hvor han lavede mad.

De spiste sammen, åbnede gaver og skrev takkebreve til bryllupsgæsterne.

Frank og Anette.
Frank og Anette.
Foto: Snowman Productions

Natten ville hun have for sig selv, så om aftenen sendte hun ham hjem igen.

– Men produktionen var lidt efter mig. ”Du har brug for en hviledag. Der er jo en grund til, at vi har lagt den ind”… fortæller Anette, der sagtens kan se meningen med en hviledag.

– Det er jo fordi, det er enormt intenst, og man er under konstant pres – at skulle forholde sig til nye mennesker og have kameraer på hele tiden og at blive spurgt ”hvad tænker jeg, hvad mærker, hvad føler jeg”, og til sidst kan man nærmest ikke mærke sig selv. Så det er eksperternes vurdering, at det er sundt at holde hviledag… Det gjorde vi så ikke.

Læs mere om: