11. okt. 2022
Af Karina Didriksen

Anne Glad afslører nye detaljer om Kender du typen?

Anne Glad.
Anne Glad.
Foto: Martin Høien
Livsstilseksperten Anne Glad fra ”Kender du typen?” får snart to nye kolleger i det populære program.

Anne Glad har sagt farvel til to gode kolleger i ”Kender du typen?” i år, Flemming Møldrup og Anna Lin.

Nu skal der findes en ny vært og ekspert til det populære DR-program, og den 50-årige livsstilsekspert løfter lidt af sløret for, hvordan det går.

- Jeg ved, at der er casting nu, for der er nogle brikker, der skal passe sammen, fortalte Anne Glad til BILLED-BLADET, da hun var til Phillip Fabers bogreception, og fortsatte:

- Det er meningen, at vi skal i gang med optagelser midt i oktober. Det lyder ikke helt realistisk, men det er planen. Og mon ikke også, at folk kender værten!

Fortsætter i programmet

Udover nye ansigter i ”Kender du typen?”, kommer der også en anden ændring.

- Vi skal ikke lave helt så mange programmer i fremtiden. Vi har lavet 25 om året, men nu skal vi lave lidt færre i fremtiden, forklarede Anne Glad.

Hun har været ekspert på programmet siden 2011 og forsikrer, at hun fortsætter som ekspert.

- Ja, det gør jeg. Det er jo ikke noget, som fylder så meget i mit arbejdsliv. Jeg skal kun være på optagelser en dag ad gangen, fortalte Anne Glad og tilføjede med et smil:

- Det er det eneste, folk kender mig for, men jeg laver jo også alle mulige andre ting som podcast og foredrag.

https://imgix.billedbladet.dk/_mho7363xcc.jpg
Foto: Martin Høien

Læs mere om: