Anne og Anders tilbage på TV: Sådan har vi det med hinanden
Anne og Anders er tilbage på TV. TV-kokken Anne Hjernøe og TV-journalisten Anders Agger er en populær duo - og onsdag den 1. august rykker de fra DR2 til DR1 med niende sæson af deres programserie.
- Vi havde en pause sidste år, for jeg kunne mærke en trækvind af at have for meget om ørerne, og Anne havde også rigeligt at se til, fortæller Anders Agger og fortsætter:
- Men jeg savnede at lave programmet, så det har været rigtig dejligt at være afsted med Anne igen.
Hinandens livsvidner
- Med årene er Anders og jeg blevet livsvidner til hinandens liv, fastslår Anne Hjernøe, som siden første møde har grinet godt med Anders Agger.
- Det er en god kombination, at man har fælles humor, kan lide hinanden og respekterer den anden fagligt, siger hun.
Temaet er Brexitland
Årets tema er ”Anne og Anders i Brexitland”, hvor duoen besøger en række dansk-britiske familier i Wales, England, Nordirland og Skotland for at blive klogere på, hvorfor briterne vil forlade EU.
Læs det store interview med Anne og Anders i BILLED-BLADET nr. 31, som er på gaden torsdag.